LINUX opsætningstips
Bemærk:
Artiklen er skrevet for mange år siden, da Red Hat Linux 5.2
var
ny og spændende. Den kom som CD med et af computer bladene der var populære
dengang.
En moderne Linux, som for eksempel Ubuntu med Mate Desktop er heldigvis meget nemmere at gå til. Den er lige så nem som Windows at installere og komme igang med.
Siden får lov at blive liggende af sentimentale og historiske årsager, og er blevet opdateret til moderne HTML.
Indledning
Det følgende er mine erfaringer og løsninger til Red Hat Linux 5.2 - Hvis du har andre erfaringer - eller forslag til ændringer - er du meget velkommen til at skrive til mig eller lave din egen version og fortælle mig hvor den findes.
Efter installationen af de helt grundlæggende ting, er det mest hensigtsmæssigt at oprette et brugernavn og logge på med det. Anvend su root hvis der er brug for at få adgang til at læse og skrive bestemte filer. Hvis man sidder som root hele tiden, kunne man lige så godt køre Windows!
Trylleord og besværgelser
Som nybagt Linux/UNIX bruger, slipper man ikke for at lære nogle nye
kommandoer. Grundlæggende er systemet bygget til at køre via en terminal
på et netværk. Den sorte boks midt på skærmen med en prompt i stil med
[hpholm@post1 /hpholm]$ er stadig et godt værktøj til mange
ting.
- Efter
loginstartes den grafiske brugerflade med startx - Hvis den valgte skærmopløsning skal ændres (1024x768 på en 17" skærm er for meget til mine gamle øjne) gøres det nemmest ved at gå ud af X-Windows, logge på som root og køre /usr/X11R6/bin/XF86Setup igen. Det var her omkring, at jeg fandt ud af at Linux kender forskel på store og små bogstaver i biblioteks- og filnavne...
- Ctrl+højre musetast vælger skriftstørrelsen i xterm.
- Vinduets størrelse kan tilpasses ved at trække i det med musen.
- mc starter Midnight Commander. mc -c starter den i farver.
- Tilføj & til kommandoer for ikke at låse xterm sessionen. Prøv med netscape &
- Midterste musetast giver en oversigt med kørende programmer.
- man <et-eller-andet> giver en manual til kommandoen eller programmet. Prøv med man mc eller man ls (Langt det meste er på engelsk).
- Tilsvarende er der help til mange ting.
- cat <filnavn> skriver indholdet af en fil til skærmen. cat <filnavn> | lpr omdirigerer (pipe'r) teksten til printeren. Leg selv videre med | more og | less
- Ctrl+C og Ctrl+X er meget brugt. Den mest uvante for for mig, var en af tekst editorerne (vi) som skulle bruge tastetrykkene Esc:qa! for at afslutte uden at gemme. Andre steder kan man slippe ud af et kørende program ved at taste q - Hvis alt andet glipper, er der stadig kill <PID>, hvor listen over kørende processer findes med ps eller man kan bruge Start -> Window Operations -> Close eller Kill, hvor man sætter musen oven på det uønskede vindue og trykker en enkelt gang.
Der er en del opsætnings muligheder til de enkelte programmer med nogle grundlæggende arbejdsprincipper, men ikke en fælles opsætning til alle programmer. Lav en ting af gangen, læs manualer og hjælpefiler til hvert enkelt program og regn med at skulle bruge en del tid på det.
Lydkort
file:/usr/doc/rhl-install-guide-en-5.2/manual/doc055.html#i341
/usr/sbin/sndconfig - Den skulle kende de fleste p'n'p
lydkort under installationen, men i hvert fald AWE-32 skal sættes op
bagefter. Tryk OK undervejs og lad den prøve sig frem. - Hvis der ikke
kommer lyd på, er der mulighed for at stille konfigurationen manuelt.
Switches, hvis alt andet glipper:
--noprobe forhindrer at p'n'p lydkort findes
--noautoconfig tillader manuel opsætning helt fra bunden.
Opsætningen gemmes i /etc/isapnp.conf sammen med oplysninger
fra eventuelle andre plug&play enheder. /etc/conf.modules
modificeres også. Den oprindelige fil gemmes som
/etc/conf.modules.bak
Det var nødvendigt at ændre adgangsbetingelserne for
/etc/sequencer objektet, så der er både læse og skrive adgang
for alle, for at få MIDI til at virke for alle brugere.
xmixer eller aumix er kontrollerne til
lydstyrke og de forskellige lyd-enheder.
playmidi spiller midi.
Net opsætning til Teledanmark Internet
[ news | email ]su root og start netcfg
Names:
Hostname= post?.tele.dk (?-tegnet udskiftes med den rigtige værdi)
Domain= tele.dk
Nameservers= 193.162.153.164
193.162.146.9
Hosts:
127.0.0.1 localhost localhost.localdomain
192.168.1.1 hpholm www
localhost kan ikke ændres. Det er et lokalt loopback interface. Meget nyttigt, hvis man lige skal have testet en webserver eller andet. IP-adresserne i 192.168.1.* samt 10.*.*.* er til brug på lokale net.
Interfaces: lo 127.0.0.1 none yes inactive ppp0 none no inactive ppp1 none no inactive
Hvor ppp0 er lavet med Teledanmark Favorit nummeret og ppp1 er det normale lokalnummer. Lav så mange der er brug for.
Finindstillingerne til Interfaces
Hardware: Markering i Use hardware flow control and modem lines Markering i Abort connection on well-known errors Markering i Allow any user to (de)activate interface Line speed 115200 Modem Port /dev/modem Communication: Det er her, eventuelle specielle kommandoer til modem'et hører hjemme. Modem Init String: ATZ Modem Dial Command: ATDT Phone Number: 80262626 på ppp0 og lokalt nummer på ppp1 Networking: Markering i Set default route when making connection Timeout values in seconds for... no connection: 15 broken connection: 15 Maximum packet sizes: MRU: 1500 MTU: 1500 PAP: Send username: Mit 12-cifrede kundenummer Edit Chat Entry: Expect: Mit 12-cifrede kundenummer Send: Mit password
Routing fanebladet er tom hos mig.
Herefter kan alle brugere køre kommandoen usernet og få
et lille panel op til at aktivere og deaktivere forbindelsen til Internet.
Hvis man ikke har en grafisk brugerflade i Linux, anvendes tekstmode
kommandoerne:
/usr/sbin/usernetctl ppp? up
/usr/sbin/usernetctl ppp? down
hvor ? er nummeret på den forbindelse man vil aktivere eller lukke.
News
Netscape Communicator sættes op som sædvanligt og virker umiddelbart. Det er kun hvis de mere avancerede programmer skal virke, at det er nødvendigt at lave en ordentlig grundopsætning.
Linux Redhat kommer med både INN server og flere forskellige newsreadere.
For at forvælge en bestemt newsserver, som slrn, tin, emacs osv. kan bruge som default, redigeres filen /etc/profile så den indeholder en linie med export NNTPSERVER=news.inet.tele.dk - Skriv den ind under linien med export der står der i forvejen.
Filerne i /etc/news hører til INN newsserveren.
Email:
Teledanmark Internet checker navnet på de domæner som forsøger at poste via deres servere. Det var ikke muligt at bruge emacsogmail til email, så længe min maskine hed hpholm.dk eller et par andre jeg forsøgte. Det gik bedre, så snart hostnavnet og domænet blev sat til post1.tele.dk og tele.dk
Bemærk
Hvis man har eget domæne, er det selvfølgelig dette der skal indtastes i boksene. Denne opsætning er beregnet til en almindelig Opasia bruger, der logger på med samme brugernavn på Linux, som han har før @ i email adressen. (Lad være med at sende post og news fra emacs, mens du er logget på som root - det skræmmer livet af dem der læser headere!)
Applikationer:
mc Midnight Commander har de mest almindelige associationer, også til de mere kryptiske .tar .gz og .rpm filer. Den kører tekstmode og er nødvendig for mig, hvis jeg skal have en chance for at finde rundt!
minicom er et meget handy terminalprogram i stil med Telix, til brug mod BBS'er og lignende. Det kræver at man kender indstillingerne til modemets init strenge i forvejen, hvis det ikke kan køre med default indstillingerne.
taper er et fortrinligt tekst-mode backup program til tapestreamere (tar kræver en del læsning i manualer). Den skulle startes op med f-switchen første gang, for at virke med min HP Colorado Travan-1 på floppycontrolleren. Programmet læser og skriver kun Linux raw format V2. Det er ikke muligt at læse mine gamle DOS eller OS/2 bånd i Linux, ligesom det heller ikke er muligt at læse Linux båndene under andre operativsystemer. (Gad vide om der er et lyst hovede, der har lavet et utility til warp'en?)
Noter
Under selve installationen af Redhat Linux 5.2 valgte den en generisk SuperVGA driver til grafikkortet. Det medførte lidt forskellige problemer, blandt andet havde den en kedelig tilbøjelighed til at lave 'glyffer' på tekstskærmen ved afslutning af X-Windows. Det blev rettet ved at vælge den mere rigtige S3-Virge driver til mit grafikkort. Gå på opdagelse i RPM biblioteket på Red Hat CD'en med Midnight Commander og find en driver, eller gå på nettet og find grafikkort leverandørens eller chipset leverandørens hjemmeside, hvis der er problemer med grafikken.
En almindelig Floppy diskette kan mountes på flere måder under Linux. Hvis den skal være læsbar under DOS og Windows (og hvis Linux skal kunne læse en diskette fra DOS eller Windows), skal den mount'es som enten MS-DOS eller VFAT. Default bruges ex2 filformat, som får disketten til at optræde som en del af Linux's filsystem efter formattering, med superblock og alting.
Hvis det er planen at Linux erfaringerne skal bruges til professionel UNIX administration senere, er det vigtigt at lære tekst kommandoerne og konfigurations filerne i systemet at kende. Det er ikke så vigtigt at huske på hvor tingene ligger - det varierer alligevel fra system til system. Erfaringer med ændring af default søgesti til programmer for brugerne, adgangsbegrænsning, sikkerhedspolitik, oprydning i midlertidige og overflødige filer og erfaringer med cron er mere relevante.
Gå ikke for hurtigt frem. Hvert enkelt program og hver enkelt kommando tager tid at sætte sig ind i. Regn med, at der finder en eller flere .conf filer til hvert program. Hele LINUX og mange af applikationerne er grundigt dokumenteret. Brug den nødvendige tid til at læse det igennem og forstå det.
Forlaget Globe har i februar 1999
udgivet bogen "Hurtigt i gang med Red Hat Linux 5.2" af Kenneth Bernholm
(ISBN: 87-7900-056-8) til 69 kr. Der medfølger en CD med selve Red Hat 5.2
samt en CD med Netscape Communicator 4.5, KDE desktop, WordPerfect 8, en demo
af Quake 2 til Linux og SSLUG
's "Friheden til at vælge" i HTML format.
Den kan anbefales, for at have lidt samling på begreberne inden man går i gang
med selve installationen.