MAX
PÅ
FÆRDE

Kok-eleven kom hjem fra eksamen, og hans forældre spurgte interesseret, hvordan det var gået.
- Skidt, sagde han. jeg dumpede i skriftlig leverpostej!

Bruno Dahl, Hammerum.

Morten havde det med at sove over sig. Han hørte aldrig vækkeuret, og til sidst turde han slet ikke lægge sig til at sove af frygt for at møde for sent om morgenen. Det gik jo aldrig, og til sidst fandt han en læge, der vidste råd.
- De skal gå i seng hen på eftermiddagen - så må De da få sovet ud!
- Jeg kan ikke falde i søvn midt om eftermiddagen, mente Morten.
- O.K., så er her et par lette sovepiller. Held og lykke!
Morten gik i seng kl. 15 næste dag - og vågnede kvik og veloplagt ved solopgang.
Da han mødte på arbejde, sagde han til chefen:
- Ih, hvor er jeg altså glad for, at jeg kom rettidigt på arbejde i dag!
- Det er jeg også. Men hvor var De henne i går og i forgårs?

Lars Qvist Pedersen, Århus.

- Vejen til en mands hjerte går gennem hans mave, min søde pige!
- Nu om stunder går den nok nærmere gennem lynlåsen, mor...

- De er sigtet for at have slået Deres mand ned.
- Ja.
- Hvorfor gjorde De det?
- Han kaldte mig en billig luder.
- Hvad slog De ham med?
- En pose enkroner...

To svirebrødre var blevet lidt trætte, og for at hvile lidt ud var de gået i Odense Teater. Den ene trængte pludselig til at få lettet sig lidt og gik ud for at finde det lille rum, men var ikke kendt med kulturhusets lokaliteter. Da han åbnede en dør og så ind i et rum, hvor der sad to mænd midt i rummet ved et bord, og der i hjørnet var en håndvask, gik han derover og lettede sig.
Da han kom ned til sin ven. spurgte han:
- Er der sket noget deroppe, siden jeg gik?
Hvortil vennen svarede:
- Det må du da bedst vide, du har lige været inde.

Bellinge.

Bankbestyreren ringede til fru Nikolajsen:
- De har desværre overtrukket Deres konto med 200 kr., frue.
- Det var ikke så godt. Sig mig - hvordan stod det den I. april?
- Da havde De 2000 til gode hos os.
- Ser man det! Og lagde jeg måske og kimede til Dem dengang?

Peter S.

Bent Lauridsen, Esbjerg, skriver:
Så var der den irske partisan fra organisationen IRA, der kom op til himlens port. Han ringede på, og Skt. Peder kom ud:
- Hvem er så du?
- Jeg er fra IRA.
- Jaså - og du vil ind?
- Næh. Men jeg giver dig ti minutter til at komme ud!

Stodderen kom ind på en restaurant og spurgte, om han kunne få et gratis måltid mad, hvis han kunne vise et godt nummer.
- Lad gå med det, svarede overtjeneren.
Manden trak derefter et lille flygel og en mus op af lommen, anbragte musen ved flyglet, og lidt efter spillede musen hele Lille Peder Edderkop.
- Fantastisk, sagde tjeneren.
- Får jeg et glas øl og en flaske vin, hvis jeg kan vise et endnu bedre nummer? spurgte stodderen.
- Helt afgjort!
Stodderen tog derefter en solsort op af lommen, og medens musen spillede, sang solsorten samtlige vers i Der er et yndigt land.
- Jamen, kære ven, sagde tjeneren. - Hvorfor går De dog på landevejen? Det nummer kan De da sagtens tjene penge på.
- Ak nej, svarede fyren, - for det er faktisk svindel alt sammen. Det er slet ikke solsorten, der synger - det er musen, der er bugtaler.

Kurt V. Svendsen, Holstebro.

En ung knægt på 18 år gik rastløs op og ned ad gulvet i doktorens konsultationsværelse.
- De bliver nødt til at hjælpe mig, doktor. Jeg har lært en ung pige at kende.
- Og hvad så?
- Jo, forstår De doktor. Hver aften går vi hen i parken. Og så...
- Og hvad så?
- Så sætter vi os hen på en bænk. Og så...
- Og hvad så?
- Så lægger jeg armen om hendes skulder. Og så...
- Og hvad så?
- Ja, hr. doktor, så holder jeg hende i hånden.
- Og hvad så?
- Og hvad så? Den unge mand sprang hen til lægen: - Og hvad så? spørger De! Jamen, doktor, er der mere?

Verner Poulsen.

Værtshuset »Det lille Apotek« i Københavner er genåbnet i fin form, efter at højere magter havde anbefalet en lille hvilepause. Bag disken står atter den eksplosive komiker/mundskænk Claus Nielsen, der oplivet af alt forsommerens grønne udbryder, da man nærmer sig:
- Tør man byde på en liden sjofert? jeg skal gerne stå på hovedet, mens jeg fortæller den. Eller måske de tilstedeværende damer vil foretrække at vende værtshuset om imens...

Altså: Det var manden, der havde en meget, meget usædvanlig lille én. Han gik til lægen, trak bukserne ned - og doktoren klappede helt sammen af grin. Sådan en lille dum én havde han ligegodt aldrig set. Men så var det manden sagde:
- Ja, De griner, doktor! Men så hævet har den været i tre uger!

En læser har spurgt, hvor mange der egentlig arbejder på dette blad. Dertil kan jeg svare: Cirka halvdelen...

Majoren var meget upopulær i hele regimentet. Der var mange, som åndede lettet op den dag, han blev syg og kom på hospitalet. Men majoren fortsatte sin grove adfærd på hospitalet, og snart blev han lige så upopulær dér som i regimentet. En portør kunne ikke finde sig i det længere og besluttede at tage hævn på alles vegne. Han så sit snit til at låne en lægekittel med diverse tilbehør, og udklædt som læge gik han ind og foretog en meget naturtro undersøgelse på majoren. Til sidst bad portøren majoren om at lægges sig på maven og ligge ganske stille til han kom tilbage.
En halv time senere kom en sygeplejerske ind på stuen. Hun kunne ikke lade være med at grine højt, da hun så majorens blottede bagdel.
- Hvad er det, De finder så morsomt, frøken? snerrede majoren. - Har De aldrig set en mand få taget temperatur før?
- Jo, mange gange. Men aldrig med en tandbørste.

Steffen Danielsen, Herlev.

- Mine damer og herrer! Om et øjeblik kører vi forbi byens ældste og berømteste kro.
- Hvorfor det?

Det er nok mig, der er sær, men jeg har altid haft en svaghed for helt »sorte« og tillukkede historier, som andre ikke vil røre ved med en pind. Derfor giver jeg glad ordet til Svend Petersen, Frederikssund:

To landsbydrønnerter sidder i varmen uden for kroen, da en Ford Maverick ruller hen og stopper foran dem:
- Ved I, hvor spaghettifabrikken ligger?
De glor på hinanden: - Ved vi det?
- Næh, der ligger vist ingen spaghettifabrik her i byen.
- Mon han mener makaronifabrikken?
- Det ved jeg ikke. Er det makaronifabrikken, De mener?
- Det kan godt være. Hvor ligger den?
- Sådan en er der sgu da ikke her i byen...

»Ærlighed i kaninverdenen«:
- Gør det godt, elskede?
- Ja, det gjorde.

Lars havde omsider fået arbejde og fortalte det glædestrålende hjemme.
- Jeg er blevet medhjælper hos Clatex!
- Det hedder Caltex, sagde hans far.
Det ville Lars ikke høre tale om, og en dag kom faderen hjem med en kvittering. Han havde fået fyldt benzin på hos Caltex og prøvede at overbevise Lars:
- Her kan du se - det hedder Caltex!
- Det er sgu lige meget. Nu arbejder jeg hos Gluf...

C. J. Schultz, Haderslev.

Der er tre ting her i verden, vi mennesker ikke er forberedt på.
Trillinger.

To danskere på safari i Afrika var havnet ude i en fjern landsby. De var optændt af et vildt begær efter kvinder og styrtede ind i det lokale værtshus under feltråbet: - Kvinder! Kvinder!
Den sorte barmand forstod dem ikke.
Til sidst smed de en håndfuld penge på disken, lynede bukserne ned og lagde kammeraterne frem.
Så lyste negeren op i et mægtigt forstående grin.
Han knappede op, lagde en vældig fyr på disken - og strøg puljen...

Niels J. Andersen, Korsør.

- Hvad vil De tro, det koster at kurere min døvhed, doktor?
- Halvtreds kroner.
- Kun tres kroner?
- Nej, halvfjerds kroner, siger jeg jo!

Velkommen til Syndens Ø!